![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
Om Drenthe College
Drenthe College er betegnelsen for de skoler i provinsen Drenthe, som tager sig af de erhvervsfaglige uddannelser. Den skole, du vil møde i Assen, hedder Cicero, men kaldes også Drenthe, der henviser til skolen som en del af det erhvervsfaglige uddannelsessystem. På skolen gives der udover de erhvervsfaglige uddannelser, også kurser for voksne, som erhvervslivet ønsker at efteruddanne i specielle kompetencer. Samarbejdet med erhvervslivet er en væsentlig faktor i skolens liv. Skolen rummer desuden en afdeling, hvor elever, der endnu ikke er klar til at fungere på en skole som Cicero, kan forberede sig gennem praktisk værkstedstræning med en vis grad af undervisning. Drenthe College er inddelt i otte linjer, bl.a. en handelslinje, flere tekniske linjer og så selvfølgelig en sundhedslinje, der er inddelt i fire niveauer, hvor de studerende går fra at være ”assistenter” til at være ”specialister”. Men det er muligt at afslutte efter hvert niveau og erhverve et såkaldt diplom. (se afsnittet om skolesystemet). På Drenthe College er uddannelsen ikke delt i en praktikdel og en skoledel. Her er de to dele integreret – med tre dage i praktik om ugen og to dage på skolen.
|
|
|
|