KLIK for at lære mere om Assen


KLIK for at se stemningsbilleder fra Assen

Om Assen

Byen er provinshovedstad i Drenthe, der sammen med provinserne Groningen og Friesland udgør de nordlige provinser i Holland, hvor befolkningstætheden er lavere end i de sydligere provinser.

Assen har ca. 65.000 indbyggere og regnes for en god handelsby med gode butikker, især skobutikker. Desuden er bybilledet præget af mange cafeer og etniske restauranter. Byen er omgivet af skov, og rundt omkring i landskabet kan man finde gamle stendysser. Der er gode cykelstier i landskabet omkring Assen, idet cyklen er et vigtigt transportmiddel i Holland.


På byens torv finder du Drenthe Museum, som bestemt er et besøg værd. Her kan man se, hvordan folk levede i gamle dage, og lige bag museet står der en figur af en lille dreng. Det er Batje, som Marcel fortæller om (se ”Video-fortælling”), og som symboliserer den hårdtarbejdende hollandske befolkning. Historien foregår i gamle dage – i et bondesamfund. Der er en hyggelig restaurant i tilknytning til museet med en udendørs have, hvor man kan få lækre kager m.m.


På en af byens centrale gader er der rejst et monument over de jøder, der mistede livet under 2. verdenskrig. Ligesom Danmark blev Holland besat under krigen, men deportationen af jøder til tyske koncentrationslejre var betydelig større i Holland, og især fra Assen blev der procentvis sendt mange jøder af sted. Monumentet er rejst skråt over for den tidligere jødiske synagoge, der nu er omdannet til en almindelig kirke.


Fra Assen er der togforbindelse til Groningen, den nærmeste større by - og en meget spændende by. Turen varer kun 20 min.

 


Billeder fra Groningen

Om Groningen

Groningen er provinshovedstad i provinsen Groningen i det nordlige Holland. Det er en by med ca. 185.000 indbyggere, hvoraf et forholdsvist stort antal er studerende, en stor del af disse studerer på byens gamle universitet, der blev grundlagt i 1614. Oprindeligt var formålet med universitet religiøs uddannelse.

Byen huser også et musikkonservatorium, og det er sandsynligvis de studerende herfra, der er med til at sætte deres præg på byens mange cafeer og musiksteder i form af jamsessions. Byen er desuden vært for Eurosonic Festival, en årlig musikbegivenhed, der samler bands fra hele Europa.

Byen er centreret omkring markedspladserne Grote Markt og Vismarkt, og det er også her, du vil finde de fleste cafeer. Både Grote Markt og Vismarkt har markedsdag tirsdag, fredag og lørdag.

Bykernen omgives af en cirkelformet kanal, og du vil kunne se flere smukke bygninger her, fx kirketårnet Martinitoren.
Der er en del gode sko - og tøjbutikker i Groningen, og i gågaden Folkingsstraat kan du finde mange små sjove butikker med eksotiske varer – bl.a. fra de tidligere kolonier.

Hvis du kommer med tog til byen, vil du se en bemærkelsesværdig bygning skråt over for jernbanestationen – til højre. Det er byens museum Groninger Museum, og når du har passeret broen ved siden af dette, vil du næsten være i den sydende bymidte.


I 1960 blev der fundet gas i store mængder i undergrunden omkring Groningen, hvilket har tilført byen kapital, og man har kunnet pumpe en del penge ind i byens kulturliv, i form af et rigt teater-, musik- og museumsliv.

Her kan fx nævnes Groninger Museum (ved banegården), som er et af Hollands mest moderne og innovative museer. Udover skiftende kunstudstillinger viser museet mode, design, japansk og kinesisk porcelæn. Museet huser også en lille cafe´, som man kan besøge – også uden billet til museet.


Men tag selv til Groningen og oplev byens stemning – og snus til byens rige natteliv, der nok er præget af, at der bor forholdsvis mange unge og studerende i byen.

 

KLKIK for at lære mere om Amsterdam


KLIK for at se billeder fra Amsterdam

Om Amsterdam.
Amsterdam er Hollands hovedstad, og det første der falder en i øjnene, når man kommer til byen, er de mange kanaler og smukke kanalhuse. Hvis du ankommer til byen med tog, er det en god ide´ at få fat i et kort over byen allerede på stationen, hvor der er et turistkontor.


Amsterdam oplevede sin kunstneriske og økonomiske storhedstid i 1600-tallet, en periode hvor hollandske købmænd hentede store rigdomme hjem fra verdenshavene – fx gennem Det Østasiatiske Kompagni. Også bygningskunsten blomstrede i denne periode, hvor man dyrkede den specielle nederlandske renæssancestil med talrige dekorationer, og den danske konge Christian d. IV. hentede hollandske håndværkere til Danmark til at stå for opførelsen af hans lysthus, Rosenborg Slot.

En god måde at lære byen at kende på kunne være en havnerundfart. Der ligger flere selskaber ved banegården – eller du kan leje en cykel, hvis du har mod på denne transportform. Du vil ikke være den eneste.


Amsterdam har flere store pladser, mest kendt er Dam, byens ældste rådhusplads, hvor du vil kunne opleve et væld af aktiviteter fx tivoli, koncerter og folkeliv. Du kan også benytte et ophold i byen til at besøge et af byens mange museer.

Det kunne være det populære Van Gogh Museum, som udover en imponerende samling af kunstnerens værker, også huser en lille café. Museet ligger på Meseumplein, hvor du kan finde andre museer, det historiske museum og museet for moderne kunst.

Endelig kan du besøge Anne Franks Hus, men det er en god idé at komme tidligt, da der altid er en lang kø.

Anne Frank var en jødisk pige, der sammen med sin familie levede skjult for nazisterne i et baghus under 2. verdenskrig. Her skrev hun en dagbog, der senere blev fundet og udgivet under titlen ”Anne Franks Dagbog”. Det er baghuset, der nu er museum.

Turen med tog fra Assen til Amsterdam tager ca. 2 timer, så du kan nå et besøg på en dag. Du kan også vælge at bruge en weekend på byen, og så er det en god idé i forvejen at have et bestilt et hotelværelse på nettet – eller plads på et vandrehjem. (se links og litteraturliste)

 

LUK
KLIK for at lære mere om Drenthe

Om Drenthe
Provinsen Drenthe udgør sammen med Friesland og Groningen de tre nordlige provinser, der betragtes som roligere end de sydlige provinser, måske fordi befolkningstætheden er mindre her.

Provinsens befolkning er på ca. 465.000 indbyggere, og det er en provins der er præget af store fredede skovarealer, der gennemskæres af Drenthe Å. Spredt rundt omkring i landskabet – mellem byerne Groningen og Emmen – ligger 53 gravhøje og stendysser.


Drenthes gamle bondesamfund kan du se belyst på Drenthe Museum i Assen. Her kan du også se, hvordan de levede for 3.000 år siden. Drenthes fortid er meget ”levende” på grund af de mange fund fra oldtiden.

I Hunebedcentrum er der i 2005 opført et stendyssecenter. Ved hjælp af arkæologiske fund og modeller kan du opleve, hvordan stenaldermennesket levede. Fra 5000 til 3500 år f. Kr. (yngre stenalder) opstod de første landbrug i egnene omkring Drenthe.

Mange af stendysserne var massegrave, og det var normalt, at man gav de døde våben, drikkebægre, klæder og amuletter med i graven, så man kunne sikre sig, at de fik en god sidste ”rejse”.

I Assen kan du købe kort med cykelstier over egnen, ligesom der er gode muligheder i byen for at leje cykler, hvis du har lyst til at udforske landskabet.  

 

Zwolle i provinsen  Overijssel
Enschede i provinsen  Overijssel
Haarlem i provinsen Nord Holland
Amhem i provinsen Gelderland
Utrecht i provinsen Utrecht
Haag i provinsen Syd Holland
Rotterdam i provinsen Syd Holland
's-Hertogenbosch i provinsen Nord Brabant
Eindhoven i provinsen Nord Brabant
Maastricht i provinsen Limburg
Middelburg i provinsen Zeeland
Lelystad i provinsen Flevoland
Lelystad i provinsen Flevoland
Leeuwaeden i provinsen Friesland
Zwolle i provinsen Overijssel
Haarlem i provinsen Nord Holland
Enschede i provinsen Overijssel
Haag i provinsen Syd Holland
Rotterdam i provinsen Syd Holland
Utrecht i provinsen Utrecht
Amhem i provinsen Gelderland
Middelburg i provinsen Zeeland
's-Hertogenbosch i provinsen Nord Brabant
Eindhoven i provinsen Nord Brabant
Maastricht i provinsen Limburg
KLKIK - Amsterdam
KLIK for at lære mere om provinsen Drenthe
KLIK for at lære mere om Assen
KLIK for at lære mere om Groningen
KLKIK for at lære mere om Amsterda
Forsiden Hvorfor praktik! Hvor vil du hen?  
  Gå til Hollands forside
   
KLIK for at lære mere om Groningen
Kort over Holland

Du kan lære mere om de navngivne steder, ved at klikke på dem. Du kan også finde navnene på de øvrige byer, ved at føre musen over dem.

 

 

 

     

 

Hvorfor og hvordan?
Hvor vil du hen?
Forside
Gå til Holland-forside
Klik for at se stemningsbilleder fra Assen